14 grunde til at anvende Google Apps
Google Apps giver dig og din organisation mulighed for at bruge avancerede funktioner til intra-og ekstranet samt andre løsninger med fokus på vidensdeling. Uden store startomkostninger, som f.eks. udgifter til hardware og software, kan du komme hurtigt i gang og nærmest øjeblikkeligt få optimeret en lang række arbejdsgange, som tidligere har krævet betydelige investeringer.
Hvorfor bruge Google Apps - vi har samlet 14 af de mest indlysende grunde ...
-
Email der virker
Google Apps indeholder mailfunktioner, der er bygget på meget anerkendte funktioner i Gmail, herunder en meget effektiv filtrering af spammail og mails med virus. Du slipper også for andre problemer, som normalt er forbundet med drift af emailserver, som f.eks. phishing og sikkerhedshuller generelt. -
Reducering af omkostninger
Hvis en større organisation skal starte fra bunden med at tilbyde de email- og kalenderfunktioner af en standard man forbinder med en moderne organisation, kan det betyde store udgifter til både software og hardware og ikke mindst til de konsulenter, der skal implementere løsning og derefter vedligehold. Med Google Apps kan du spare mange penge på disse budgetposter og samtidigt benytte dig af teknologi i verdensklasse, -
Forbedret kommunikation
Med Google Apps kan du nemt samarbejde med personer både i og udenfor for din organisation. Om de sidder i kontoret ved siden af eller på den anden side af jorden betyder ikke noget, hvis de blot er på internettet. Hvad enten du skal dele et dokument eller se i en kollegas kalender, gøres det hurtigt og nemt via en standard webbrowser. -
Saml dine informationer
Med Google Apps får du et centralt sted til opbevaring af alle de informationer, der er nødvendige for, at din organisation kan fungere i en verden, hvor fast arbejdstid og faste kontorpladser virker lidt gammeldags. Alle med basal viden om IT kan bruge Google Apps og som en ekstra bonus kan du søge i alle dine informationer med Googles velkendte effektivitet. -
Send IT afdelingen på ferie
Google Apps er en hosted applikation, hvilket betyder, at betydelige ressourcer i din IT afdeling kan frigøres. Hvis du ikke har en IT afdeling er gevinsten endnu større, da du sparer penge på implementering, uddannelse og vedligehold. -
Overskuelig økonomi
Med Google Apps bliver dine udgifter til drift og vedligehold nemme at overskue. Hvis du bruger Google Apps Premium Edition, betaler du blot et fast månedligt beløb. Hvis du er en skole eller du ikke har store behov for integration til andre systemer, kan du bruge Google Apps helt gratis. -
Optimer din produktivitet
Så snart du begynder at bruge Google Apps, vil du opleve, hvordan projektarbejde, vidensdeling og kommunikation kraftigt forbedres. Du kan nemt integrere web 2.0 teknologier, som du måske allerede kender, som f.eks. online deling af office-dokumenter, blogs og wikis. Dertil kommer de mange nye (gratis) web 2.0 tjenester, som Google og andre hele tiden lancerer. -
Kom i kontakt med resten af verden
Google Apps er ikke et lukket system. Du får mange muligheder for at kommunikere med andre organisationer eller personer udenfor din egen organisation. Ved at oprette en platform, der understøtter virtuelle ad hoc samarbejder, bliver partnerskaber og outsourcing mere effektive og langt billigere. -
Føl dig sikker
Du behøver ikke længere at være afhængig af en overbelastet IT-afdeling, der lider under konstante udskiftninger i medarbejder staben. Du kan sove trygt, mens Google passer på dine data samt sørger for backup og anden vedligehold. -
Lad trygt organisationen vokse
Hvis din organisation vokser fra 5 personer til flere tusinder, er det heller ikke længere nødvendigt med evigt tilbagevendende udbygninger af IT-systemet. Med Google Apps kan du frit skalere din organisation efter dine behov. -
Automatisk versionering
Hvis du anvender Google tekstdokumenter og regneark, vil der automatisk blive gemt en version af hvert dokument, du gemmer. Det sker også, hvis I er flere, der redigerer det samme dokument samtidigt. Det betyder, at der ikke længere vil være tab af information. Og skulle det ske, at en ændring ikke er acceptabel, kan du let rette ved at klikke tilbage til en tidligere version. -
Fordelene ved løbende udvikling
Google Apps udvikler sig hele tiden. Alle updates bliver sendt ud til dig, så snart de er klar. Du har derfor altid de sidste og bedste versioner af Google Apps til rådighed i din organisation – og endda uden at gøre noget ekstra for det. -
Dine nye ansatte bruger allerede teknologien
De, der nu kommer ind i arbejdsstyrken, har i årevis brugt nettet. For dem er det en helt naturlig ting. Så hvis I i organisationen ikke stiller en løsning til rådighed, er det tænkeligt, at dine medarbejdere vil søge redskaber og programmer på det store net, indtil I kommer med en bedre løsning. -
Nettet er fremtiden
Om kort tid vil den funktionalitet Google tilbyder være lige så inkorporeret i at drive en virksomhed, som e-mail er i dag. Nettet giver muligheder og rum, der gør, at det er der fremtiden ligger. Så lige som du i dag ikke kunne forestille dig at arbejde uden email, kan du i overmorgen ikke forestille dig en verden uden en netbaseret løsning.

