Første kommune vælger Drupal CMS
Headnet har udviklet og implementeret en ny enterprise Drupal CMS portal for Ballerup Kommune, ballerup.dk, kommunens subsites og institutioner. På mange områder en klassisk kommunal portal med decentral redaktøradgang, fagområde indgange og fokus på selvbetjening og genveje til ofte besøgte sider.
Ballerup Kommune er den første danske kommune som vælger at implementere deres hovedsite i Drupal og er således pioner og forgangskommune for hvad vi i Headnet tror mange andre danske kommuner vil gøre i 2012. Syddjurs og Københavns Kommune har deklareret at de planlægger at migrere til Drupal i 2012.
Løsningen omfatter blandt andet:
- Implementering af indholdstyper, taxonomier og sideskabeloner (views, panels etc.)
- Implementering af komplekst design, tema og navigationsstruktur.
- Udvikling af avanceret borger.dk artikel import og synkroniseringsmodul.
- Subsite modul til ad hoc stagging og deployment af subsites.
- Avanceret autentifikation og brugerstyring via Workbench Access.
- Migrering og normalisering af data for 8500 indholdselementer.
Opgaven og projektet har været en udfordring i og med at Drupal 7 stadig er noget umodent - ikke mindst billedhåndteringen med Media-modulet har givet nogen ekstra udfordringer.
Migreringen fra et 10 år gammelt SIAB CMS var ligeledes en stor udfordring. Dels er databasemodellen kompleks og vanskelig at sikre et komplet udtræk fra. Men også XML-eksport funktionen som systemet indeholder gav udfordringer i det den eksporterer alt - inkl. gamle skabeloner, data osv. Et større udrednings- og oprydningsarbejde blev således en overraskende stor opgave inden vi kunne foretage importen til Drupal.
Når det er sagt så taler resultatet for sig: Et flot moderne og fremadrettet website med stort potentiale for videreudvikling og synergier med andre kommuner som måtte vælge at bruge Drupal CMS til deres internetløsninger.
Stor tak til Ballerup Kommune for en stor arbejdsindsats, forståelse for opgavens udfordringer og godt samarbejde.
Løsningen blev lanceret i december 2011.
Kontakt os venligst på telefon 7022 9750 eller mail info@headnet.dk hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde indenfor Drupal udvikling til kommuner.



