Føderationer og fester
Hverdagen ville være mere bekvem, hvis alle brugte single signon
Måske kender du festtraditionen, der praktiseres nogen steder: Man hilser på samtlige gæster ved ankomst. "Dav, jeg hedder Anton" og en flygtig øjenkontakt gange 80. Efter nr. 40 bliver det lidt overfladisk. En tak værre er det dog, hvis man skulle gennemgå samme ritual over for den samme person med ringe korttidshukommelse.
Sådan føles det nogen gange at give sig til kende over for de mange IT-applikationer, man bruger hver dag. "Jamen, kan du slet ikke kende mig, onkel Google Apps?". "Det er jo bare mig, moster Sharepoint".
Systemerne skal selvfølgelig være sikker på at lukke de rigtige mennesker ind. Men vi kan godt gøre det lidt bedre. En af brikkerne er bruger-føderationer, som der allerede er etableret flere af herhjemme - de skal bare udbredes endnu mere. De tæller WAYF (især videregående uddannelser), Uni-Login (især grundskole), NemID (alle borgere), og måske skal Facebook også med på listen.
Det fungerer sådan: Vores hverdagsapplikationer tilmelder sig en bruger-føderation og stoler på, at en ekstern login-tjenestestoler ved hvem jeg er. Så skal jeg kun fortælle det en gang, og login-tjenesten skal nok fortælle det videre. Så sparer jeg lige 10 minutter hver dag.
I takt med, at mange organisation tilføjer en ny cloud-applikation hver måned, vokser behovet yderligere for ikke at skulle forholde sig til et to-cifret login hver dag.
Bagtanken? Ring til os! Headnet har efterhånden en del erfaring med single signon, SAML2, Kerberos, OpenAM og den slags.



